Når man står nede hos dyrlægen omgivet af foder kan det være svært at overskue hvilken fodervariant, man skal købe til hunden. Spørger man hunden vil den med garanti elske det hele – i hvert fald hvis man har med madglade racer at gøre, som f.eks. labradoren. Hos dyrlægen findes der heldigvis personale, som har forstand på hundefoder. De tager højde for bl.a. allergier, gigt, race og alder, når de udvælger det helt rette foder til din hund.
Vælg det rette foder for hunden:
Groft set kan man opdele hundefoder i to kategorier – nemlig discount foder samt kvalitetsfoder. Hundeejere, der ikke har så mange penge, køber typisk discount foder til deres hunde, imens mere velhavende hundeejere køber kvalitetsfoder til hunden. Det er vigtigt, at man giver sin hund det rette foder.
Vægt, race, alder samt eventuelle skavanker har en stor betydning for, hvad der er bedst for hunden at spise. Der er stor forskel på hvordan foderet skal være sammensat i forhold til hvalp, voksen hund samt senior hund. Hvalpe har f.eks. brug for et stort indhold af fedt og protein, imens voksne hunde har brug for en mindre mængde af begge indholdsstoffer.
Discount foder består typisk af billige råvarer, hvilket er årsagen til, at man kan købe en sæk foder til billigere penge i supermarkedet. Proteinet fra discountposerne stammer fra næb, æggehvider eller kløer, imens det i kvalitetsfoder kommer fra kød. Derudover er der tilsat rigtig mange konserveringsmidler samt farvestoffer i discount foderet.
Proteinet bestående af næb, æggehvider eller kløer er med til at sætte hundens organer på hårdt arbejde, da det er svært for kroppen at nedbryde. Indholdet af vitaminer og mineraler er typisk også i underkanten i forhold til, hvad hunden reelt set har behov for. Den ukorrekte tilsætning af vitaminer kan på længere sigt være med til at give hunden problemer med hjerte, nervesystem eller synet.
Kvalitetsfoderet har med garanti den rette sammensætning, og man ved med garanti hvad de forskellige indholdsstoffer består af. Selvom man tilbød hunden en skål med discount foder og en skål med kvalitetsfoder, så ville de fleste hunde med garanti spise begge dele.
Hunden har ingen anelse om hvilket slags foder, der er bedst for den. Derfor er det vigtigt som hundeejer, at man vælger det rette og bedste foder for den. Pris og kvalitet hænger sammen og derfor anbefales det at købe en dyrere foderprodukt og vide sig sikker på, at foderet har den rette balance af de forskellige indholdsstoffer.
De forskellige slags foderprodukter:
Der findes mange forskellige slags foderprodukter. Nogle af de mest populære er bl.a. Hills, Specific, Eukanuba, Royal Canin og Acana. Hos de fleste dyrlæger ser man især Hills og Royal Canin produkter. Hills har en bred vifte af foderprodukter til hunde i alle aldre samt størrelser.
Royal Canin er lidt mere racespecifik. Det betyder, at man kan købe foderposer specifikt til f.eks. fransk bulldog eller rottweiler. Prismæssigt er kvalitetsfoderet nogenlunde på samme prisniveau. Royal Canin har f.eks. en foderposestørrelse op til 14 kg, imens Hills typisk har til 12 kg. Derfor vil der naturligvis være en prisforskel på de store poser, hvis man sammenligner dem.
Som hundeejer kan du til enhver tid søge råd til det rette foder til din hund. Hos dyrlægen kan personalet også være med til at vurdere, hvor mange gram foder den bør få på en dag. Selvom man giver en bestemt mængde foder, så skal doseringen tilpasses det nye foderprodukt. Når man starter på et nyt foderprodukt, så er det vigtigt, at man ikke bare skifter fra den ene fodertype til den anden. Den bedste måde at skifte foder på, er ved at blande foderet sammen, indtil det gamle foderprodukt er blevet brugt. Hunde har sarte maver, og skal gerne lige vænne sig til et helt andet produkt.
Skriv et svar