Står du og er lige flyttet ind i en ny lejlighed og har fået altan, eller har I måske bare valgt i din opgang eller bygning, at der skal bygges altaner, så er du ret heldig. Ikke kun fordi din lejlighed stiger i værdi, men der er også rigtig, rigtig mange ting, som du kan bruge din altan til. Og det er vigtigt, så den ikke bare står og bliver træls og kedelig at se på, som de nogle gange kan gøre. Det gør både dig og dem, der passerer din altan gladere at se på en altan, der stråler og eksempelvis har friske blomster stående. Også selvom det bare er en enkelt grøn dusk. Jo mere grønt i bybilledet, desto hyggeligere bliver det for os alle sammen.
Madlavning på altanen
Først og fremmest bør du netop starte med at få nogle blomster eller bare krydderurter ud på altanen. Det skaber så meget glæde at kigge på noget grønt engang i mellem, og vælger du at plante krydderurter, kan du rent faktisk også gro noget, som du kan bruge i madlavningen. Friske krydderurter. Og det er virkelig ikke at kimse af. Er altanen ikke så stor, kan du nøjes med, som mange gør, at plante krydderurterne i altankasser. På den måde kan de gro, og du kan bruge af dem, samtidig med at de ikke optager plads til alt det andet, du skal bruge altanen til.
Derudover bør du helt sikkert flytte mere madlavning ud på din altan. Selv hvis den ikke er så stor, handler det om at udnytte den og udnytte, at du har et udendørs rum, selvom du bor på 5. sal. Derfor bør du få dig en lille gasgrill, som kan stå derude. Den er nem at få startet og så fylder den ikke alverden. På den måde kan du grille hele året rundt. Dine gæster har heller ikke noget imod at vente det længere, hvis der venter dem en god, grillet bøf.
Har du en større altan, kan du med fordel også få dig et lille udekøkken, hvor du har mulighed for at skære grøntsager eller lignende. På den måde få du det maksimalle udbytte af altanen.
Udnyt solen
Og udover at du kan få et helt lille udekøkken, så skal du selvfølgelig også sørge for at udnytte altanen til det formål, som langt de fleste bruger altanen til. Nemlig solbadning. Selvom sommeren er kort, så kan du sagtens udnytte de timer og dage, solen varmer. Med en altan kan du også være sikker på at finde læ, og derfor kan du sidde ude og solbade i en længere periode, end folk der er nødt til at tage til stranden eksempelvis.
Og er altanen ikke så stor, så du kan slæbe et tæppe med ud og ligge på, så kan du altid nøjes med en havestol eller to, som kan du stå på altanen og så smække benene op på kanten af altanen. Det er næsten en lige så behagelig stilling i den varme sol.
Du kan også sagtens udnytte altanen mere end bare i sommermånederne. Din krop og dit sind har godt af også at blive luftet og få noget sol på de andre tider af året. Faktisk har din krop endnu mere brug for det hen i november og december måned. Derfor bør du også her udnytte, at du har en altan, der ligger i læ. De dage, der så er lidt sol, så pak dig godt ind og sæt dig ud med en kop kaffe og te og få lidt sol. Så bliver du et gladere menneske.
Skriv et svar